PARTERAPI
med fokus på tilknytning, traumer og nervesystemet
Er I et par, der ønsker mere ro, glæde og overskud i hverdagen, så der igen bliver plads til alt det gode, I har skabt sammen? Måske er I nysgerrige på at forstå jeres mønstre, lære nyt om hinanden og styrke jeres fælles fundament.
I parterapien arbejder vi med både følelser og nervesystemet for at genskabe kontakt, tryghed og nærvær i relationen. Når I forstår, hvad der sker i jer og mellem jer, kan kontakten blive dybere og tættere.

ANBEFALET PARTERAPEUTISK FORLØB

1. FØRSTE PARSAMTALE
Parterapi session - 75 min
I præsenterer jer selv og jeres relation, og vi taler om de udfordringer og ønsker, I har for terapien. Jeg præsenterer mig og min psykoterapeutiske tilgang. Her skaber vi det trygge rum, hvor der er plads til, at I begge kan blive set, hørt og forstået.
2. ANDEN PARSAMTALE
Parterapi session - 75 min
Vi går dybere ind i det, der er svært, og undersøger de mønstre, der skaber afstand eller konflikt. Her bliver grundlaget for jeres problematik tydeligt, så vi kan arbejde med årsagen frem for symptomerne.
3. INDIVIDUELSAMTALE
Individuel session - 2x60 min
Her arbejder vi i dybden med dine udfordringer, traumer og tilknytningsmønstre gennem individuel psykoterapi. Det giver jer hver især ro og nærvær til at skabe positiv forandring. Når I bliver bevidste om jeres egne reaktionsmønstre og nervesystemets rolle, kan I mødes på en ny og mere tryg måde.
4. FJERDE PARSAMTALE
Parterapi session - 75 min
Vi samler trådene og ser på, hvordan I kan tage jeres nye indsigt og forandring med ind i hverdagen. Fokus er på at omsætte jeres erfaringer til konkrete handlinger, så I kan bevare kontakten, roen og forståelsen i jeres parforhold.
Denne firetrinsmodel er udviklet på baggrund af praksiserfaring og Bruce W. Tuckmans (1965) forskningsmodel om udviklingssekvenser i små grupper.
SAMLET PARTERAPEUTISK FORLØB - 4.500 kr.
PARTERAPI SESSION (75 min) - 1.200 kr.

PAR UDTALELSER
"Rolig, tryghedsskabende, indsigtsfuld, ydmyg tilstedeværelse 🙏
Enormt kærligt rum at træde ind i. Emma har uden tvivl stor faglig og menneskelig indsigt og empati, men formår på fineste vis at give plads, være stille og bare lægge ører og skuldre til det, man kommer med. Og så giver hun sine indsigter, vinkler og mange tankevækkende spørgsmål og guldkorn i situationsfornemmende tilpas dosering, ift hvor man er, og hvad man er modtagelig for. I helt rette bevægelse, tempo og energi.
Enneagrammet er blot et ekstra dejligt krydderi på helhedsoplevelsen, som gør det hele til en ekstra givtig oplevelse.
Den største og mest helhjertede anbefaling herfra🙏❤️"
- Thomas, Par i 40'erne

" Vi har fået et fælles sprog, som gør det nemmere at tale om det svære, og vi har fået en større lyst til at bruge tid sammen med mere nærhed og rummelighed over for hinanden.
Gennem forløbet har vi fået en langt større indsigt i vores egne tilknytningsmønstre, hvilket har gjort det lettere at forstå og rumme hinanden. Vi har oplevet at få støtte og en tryg ramme, hvor der har været plads til at tale om det, der fylder, og til at kigge på tidligere oplevelser, som vi ikke var bevidste om stadig påvirkede os. Det er kommet mere på plads gennem parterapien"
- Par i 30'erne
"Tak for din fine måde at sætte et rum og en ramme, som var givtigt for os.
Det var en meget behagelig oplevelse - og berigende"
- Par i 40'erne
Vi sender bilen til syn, går til tandlæge og betaler for forsikringer, men hvornår har I sidst investeret i jeres parforhold?
Et eftersyn i kærligheden kan være den bedste investering, I laver.

Ofte stillede spørgsmål - FAQ
KONTAKT
Psykoterapeut Emma
Find vej
Horsensvej 4
9310 Vodskov
Find indre ro og overskud
Hvis du er nysgerrig på, hvordan psykoterapi, parterapi eller neurofeedback kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at række ud. Du kan booke en afklarende forsamtale på 30 minutter (250 kr.), hvor vi sammen undersøger, hvordan jeg bedst kan støtte dig, dit barn eller jeres parforhold.


