Utryg ængstelig ambivalent tilknytning, når nærhed føles både nødvendigt og ubehaggeligt
Ved et utrygt ængstelig ambivalent tilknytningsmønster kan der være en stærk længsel efter nærhed samtidig med en grundlæggende usikkerhed på, om kontakten bliver ved med at være der.
Mønstret kan udvikles, når barnet oplever forældrenes følelsesmæssige tilgængelighed som svingende og uforudsigelig. Når barnet ikke ved, hvornår det bliver mødt med nærhed og tryghed, kan det reagere med ængstelse, frygt for adskillelse og en intens søgen efter kontakt. (Hart, 2016:2)
Hvis forældrene samtidig har svært ved at spejle og møde barnets følelsesmæssige udtryk, kan barnet udvikle en strategi, hvor det overrapporterer sine følelser og behov. Ved at gøre sine signaler tydeligere forsøger barnet at sikre sig den kontakt og opmærksomhed, det har brug for.
Samtidig kan manglende erfaring med stabil følelsesmæssig kontakt betyde, at den nærhed, barnet længes efter, kan være svær at tage imod eller opleves overvældende, når den endelig opstår. (Protopapas et al., 2025)
Ængstelig ambivalent i voksenlivet
De tidlige relationelle erfaringer kan følge med ind i voksenlivet som forventninger til, hvordan nære relationer fungerer, og hvordan vi kan forvente at blive mødt af andre.
En ængstelig ambivalent tilknytningsstrategi kan blandt andet komme til udtryk som en stor opmærksomhed på relationen og på tegn på afstand eller afvisning. Længslen efter nærhed kan eksistere side om side med usikkerheden på, om den anden bliver.
Tilknytningsmønstre er dog ikke faste personlighedstyper. Vi kan have træk fra flere mønstre, og vores strategier kan komme forskelligt til udtryk afhængigt af relationen og situationen. (Hart, 2016:2; Protopapas et al., 2025)
Tilknytningsmønstre kan forandres
Utryg ængstelig ambivalent tilknytning er ikke fastlåst. Gennem gentagne positive relationserfaringer kan vi som voksne gradvist udvikle større tillid til, at andre mennesker er tilgængelige, og at vores følelsesmæssige behov kan rummes i en relation. (Hart, 2016:2)
I psykoterapi kan arbejdet blandt andet handle om at blive opmærksom på de reaktioner og selvbeskyttende strategier, der aktiveres ved nærhed, afstand eller usikkerhed. Herfra kan der gradvist skabes nye erfaringer med følelsesmæssig regulering, nærhed og tryg kontakt.
Kilder
Hart, S. (2016). Neuroaffektiv udviklingspsykologi 2. Fra tilknytning til mentalisering (1. udgave, 4. oplag). Hans Reitzels Forlag. ISBN: 978-87-412-5779-2
Protopapas, H. & Nielsen, H. H. (2025). Tilknytning Modul 36 - Enneagram Psykoterapeut. Danmarks EnneagramSkole.
